Værdifulde eller skrøbelige pakker

Guitar

Der er meget, du skal have styr på, hvis du har værdifulde eller skrøbelige objekter, som skal flyttes trygt og sikkert fra en lokation til en anden. Er der ovenikøbet tale om at sende noget ud af landet, så betyder indpakning og transport endnu mere.

Er du i tvivl, om der er brug for ekstra omhu omkring din forsendelse?

Disse 3 ting afgør, hvor vigtigt det er, at du er opmærksom på pakning og forsendelsen:

  1. Værdien af ​​forsendelsen
    En forsendelse kan være værdifuld på flere måder. Måske er der tale om økonomisk eller stor personlig værdi. Men det kan også handle om, at bortkomst eller skade vil forhindre eller besværliggøre andre ting, som har stor værdi for dig eller din virksomhed.
  2. Indholdet af forsendelsen
    Skrøbelige eller sarte objekter kræver ekstra omhu, når der pakkes og sende. Det kan være materialer, form eller noget teknisk, der gør, at du ønsker at din pakke er i særligt trygge hænder. Men der er også alt det, som de fleste mennesker måske ikke ved. Fx. at man altid skal løsne strengene på en guitar inden den pakkes, eller at visse typer maling ikke kan tåle almindeligt bobleplast.
  3. Det skrøbelige ved at sende noget
    Sidst men ikke mindst, så kan selve det at sende noget være skrøbeligt. Din pakke skifter ofte hænder flere gange, før den når sin destination, og der skal være styr på både papirarbejde og toldkrav undervejs. Og hvad hvis noget under transporten, ikke går som forventet? Hvordan sikrer du dig bedst?

De mennesker, der håndterer fragt ude i verden, er aldrig ligeglade, men de har tusindvis af pakker igennem systemet hver dag. Og din pakke skal måske kunne klare både fly, tog og lastbil.

Derfor er det også en afgørende faktor, at den rigtige emballage benyttes – det udgør hele forskellen mellem et intakt produkt og en fatal revne eller fejl på leveringen.

Hvis du er det mindste i tvivl, kan du lade os pakke og sende for dig. Vi pakker med stor omhu og speicalviden, og så sørger vi også for alt det andet.

Vi har tid og plads til store, små, skrøbelige og dyrebare forsendelser, og vi har tid og plads til dig.

Kontakt os i dag, så finder vi den bedste løsning sammen.

☎ +45 3120 3616
⌨ info@mbedenmark.dk